Duel om breve duel om breve

Alle kneb gælder i kampen om det danske postmarked.Især to postselskaber og deres tro væbnere kæmper for at præge den politiske proces frem mod liberaliseringen i 2011.

Hvad tænker du på, når du hører ordet "post"? Rødklædte postbude, takkede frimærker og gammelt statsmonopol?

Sandsynligvis. Men måske burde tankerne i stedet flyde i retning af aggressiv lobbyvirksomhed, beregnende mediespin og ufin mudderkastning. For det er også et ganske rammende billede af, hvad der lige nu foregår både foran og bag kulisserne på det danske postmarked.

Inden 2011 skal Post Danmarks monopol på at omdele breve under 50 gram nemlig afgå ved døden. EU har bestemt, at postmarkedet, der traditionelt har været lagt i hænderne på statslige monopolselskaber, skal liberaliseres. Ganske som bl.a. markederne for telefoni, flytrafik og elektricitet. Kunder skal kunne vælge frit mellem flere postselskaber frem for at være tvunget i armene på en monopolist.

Derfor er der nu udbrudt stillingskrig i den ellers så fredsommelige postbranche. Alle aktører, uanset om motivet er at få fingre i postkunderne eller at kunne spare penge på portoregningen, har travlt med at sætte fingeraftryk på, hvordan det kommende liberaliserede postmarked skal fungere.

For der er endnu stor uklarhed om, hvordan et sådant frit, dansk marked skrues sammen. Skal Post Danmark også fremover være pålagt at omdele post seks dage om ugen over hele landet til en ensartet portopris, den såkaldte befordringspligt?

Skal Post Danmark i givet fald have kompensation for denne pligt eller ej? Skal befordringspligten hellere sendes i udbud, så andre kan byde ind på den? Skal nye postselskaber pålægges krav om, hvor tit de skal omdele breve og hvor meget af kongeriget, de skal dække? Eller skal konkurrencen bare gives helt fri, uden krav og kompensation, i en Darwinistisk kamp om konvolutterne?

Det er disse spørgsmål, som politikerne på Christiansborg skal tage stilling til i løbet af de kommende måneder. Og det er svarene på spørgsmålene, som der er heftig kamp om at påvirke.

For selv om det kun koster 5,50 kr. at sende et brev, er post også en stor forretning. Sidste år hentede Post Danmark omkring en tredjedel af den 12 mia. kr. store omsætning på monopolområdet. Så det er en kamp om milliarder og ingen slag er for lave til at være under bæltestedet i den fight.

Kombattanterne er på den ene side Post Danmark, der hvis EU's konkurrencemyndigheder siger ja - er på vej ind i et ægteskab med svenske Posten AB. På den anden side udfordreren Bring Citymail, der er ejet af det norske postmonopol.

Bring Citymail gik ind på det danske marked for nogle år siden, da selskabet forventede, at det danske postmarked ville blive givet frit tidligere end EU-kravet om 2011. Og så ville selskabet være klar til at tage en bid af kagen. Det har kostet Bring Citymail over en kvart mia. at få bare nogenlunde fodfæste på markedet for magasinpost og breve over 50 gram og nu er selskabet derfor godt sultent efter at tage en bid af Post Danmarks monopolkage. Derfor presser virksomheden hårdt på for at gennemtvinge en model for liberalisering, som giver den de bedste forretningsbetingelser. Det vil sige helst få eller ingen krav til nye postselskaber, der vil ind på markedet.

Omvendt kæmper Post Danmark for at undgå, at Bring Citymail og andre konkurrenter kan spadsere ind på markedet og stjæle de lukrative erhvervskunder, som sender tusindvis af breve af gangen og efterlade Post Danmark med de underskudsgivende private postkunder, der kun sender gækkebreve og fødselsdagskort. Derfor kræver postgiganten, at nye postselskaber også bliver pålagt en række servicekrav, så spillepladen i Post Danmarks optik bliver mere jævn.

De stridende parter nøjes ikke med at føre ordkrig mod hinanden. De har også inddraget hver deres tro væbner i form af de danske erhvervsorganisationer. Bag Post Danmark står Dansk Industri DI, mens Bring Citymails støtte er Dansk Erhverv.

I krigen bliver også medierne flittigt inddraget. Journalister bliver jævnligt præsenteret for stribevis af analyser og rapporter, der f.eks. skal bevise, at postkunderne kan spare store summer, hvis postkonkurrencen gives helt fri. Eller at portopriserne vil stige for moster Karen, når der kommer konkurrence. Alt afhængigt af, hvem der er afsender af budskabet.

Et eksempel er, at Dansk Erhverv der har Bring Citymail som medlem sidste år bad analyseinstituttet Copenhagen Economics lave en rapport om postliberalisering. Den konkluderer, at befordringspligten reelt ikke er en økonomisk byrde for Post Danmark. Og at der derfor ikke skal gives kompensation til Post Danmark for at opretholde pligten, når monopolet forsvinder.

Rapporten fik både Post Danmark og DI til at se rødt. Postdirektør Helge Israelsen beskyldte rapporten for at være et bestillingsarbejde og tilføjede, at regnedrengene i Copenhagen Economics tilsyneladende ville kunne regne sig frem til, at jorden er flad, hvis man bad dem om det. Og i den ellers så kølige erhvervsorganisation DI brugte direktør Tine Roed efterfølgende ord som "utroværdig" og "uærlig".

Omvendt argumenterer modparten for, at DI og Post Danmark ikke tænker på kunderne men bare arbejder for at sikre postgiganten mest muligt ud af den nuværende monopolstatus så længe som muligt.

Kort efter kom en ny runde i duellen. Denne gang blev svenskerne draget ind i krigen for det postmarked blev liberaliseret allerede i begyndelsen af 1990'erne. Derfor bliver de svenske erfaringer brugt flittigt som skyts. Og sjovt nok kan det svenske postmarked tilsyneladende føres som bevis for begge parter.

Set med Bring Citymails øjne viser en rapport, at det i Sverige er 26 pct. billigere at sende breve end i Danmark. Altså: Liberalisering vil føre til lavere porto for både erhvervslivet og private, lyder det. For konkurrencen har gjort det svenske postvæsen langt mere effektiv end Post Danmark.

Men selvsamme svenske erfaringer ser helt anderledes ud i Post Danmark. Herfra lyder det, at landet på den anden siden af Øresund har en dårligere postservice end i Danmark med omdeling kun fem dage om ugen, postkasser meget langt fra hoveddøren osv. Derfor kan det ikke sammenlignes, lyder det.

En tredje runde i duellen går på internationale sammenligninger af portopriser. Det monopolplagede Danmark er blandt de dyreste portolande i Europa, lyder det fra den ene side. Nej, vi er ej, lyder det fra Post Danmark der trækker en opgørelse fra Deutsche Post op som forsvar. Den viser, at de danske portopriser er helt nede på en 16. plads sammen med Sverige, når der tages hensyn til lønniveau og købekraft i samfundet. Derfor skal en dansk lønmodtager kun arbejde det halve af gennemsnittet i de øvrige europæiske lande for at sende et brev.

Så hvad skal man tro på?

Det er spørgsmålet for de danske politikere, som bliver påvirket fra begge sider og på flere fronter. Socialdemokratiets postordfører, Benny Engelbrecht, har i kølvandet på de mange rapporter, indlæg og henvendelser fra de stridende parter udtalt, at politikerne lytter til alle parter men at sandheden sandsynligvis ligger et sted midt imellem.

Transportminister Lars Barfoed (K) har bebudet, at partierne snart indkaldes til forhandlinger, så der kan strikkes en model sammen, som Folketinget skal behandle til efteråret. Nye tal fra Post Danmark, som viser, at brevmængden under finanskrisen falder hastigt, har dog fået Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til at kræve en udskydelse af forhandlingerne. Argumentet lyder, at der aktuelt er stor usikkerhed om, hvordan postmarkedet udvikler sig. Men ministeren har afvist argumenterne, så ordførerne må snart sættes sig ved forhandlingsbordet for at fastlægge fremtidens postsystem i Danmark.

Indtil den endelige vedtagelse vil postselskaberne uden tvivl fortsætte med at udøve lobbyisme over for politikerne og begå spin i medierne. Målet er at sikre sig størst andel af de danske postmillioner.

BRANCHENYT
Læs også