Brown får svært ved at levere varen

Som G20-topmødets vært Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, hårdt presset af de ambitioner, som han har til resultatet.

London

G20-topmødet i London skulle have dannet rammen om en ny global verdensorden og sendt kapitalismen på en ny, sund kurs.

For fem måneder siden sammenlignede den britiske premierminister, Gordon Brown, endda topmødet med Bretton Woods-aftalen, der i 1944 tegnede konturerne for den globale økonomi efter Anden Verdenskrig.

Noget sådant var mandag svært at få øje på.

Hektisk diplomati
Trods et hektisk rejseprogram, som de seneste fem dage har sendt værten rundt mellem tre kontinenter i et sidste diplomatisk forsøg på at opnå en mere ambitiøs konsensus, afslørede et lækket udkast til slutkommuniké i weekenden ikke desto mindre, at Brown får svært ved at levere, hvad han har lovet.

Europa vil ikke binde sig til flere stimuluspakker, som amerikanerne har krævet, og Brown har bakket op om.

Kineserne har ikke som saudi-araberne villet love flere penge til den Internationale Valutafond (IMF) - en anden vigtig del af G20-programmet - uden tilsvarende mere indflydelse.

Nyt topmøde i juli
Samtidig er den italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, allerede begyndt at tale om nødvendigheden af et nyt topmøde i juli.

Det har eneste, der tilsyneladende har været lettere at opnå enighed om, er at lave regler for skattely, som er upopulære blandt vælgerne i de fleste lande.

Mens den britiske regeringschef således havde travlt med at trykke hånd med kollegaer i Brasilien, Argentina og Kina, gjorde hans regering derfor, hvad den kunne for at tale forventningerne ned.

Udenrigsminister David Miliband advarede mod, at der ikke vil blive hevet kaniner op af hatten, mens Brown måtte erkende, at ambitiøs retorik ikke var nok til at svinge tryllestaven, når stats- og regeringscheferne ikke ville levere materialerne, fordi de havde travlt at deres nationaløkonomiske sceneopsætning. Voksende arbejdsløshed og et historisk nedtur i verdenshandelen har også betydet, at Brown har måttet skifte fokus under vejs til at bekæmpe protektionisme.

Det har ikke gjort den britiske regeringschefs opgave lettere eller hans troværdighed som forhandlingsleder større, at han har kæmpet med store problemer på hjemmebane.?

Hjemlige problemer
I sidste uge spændte nationalbankchef Mervyn King ben for en ny stimulanspakke, som finansminister Alistair Darling havde håbet at kunne lægge frem med en ny budgetpakke om nogle uger.

I samme uge viste tal fra britisk national statistik, at økonomien skrumpede med 1,5 pct. i 1. kvartal af 2009, ligesom regeringen for første gang siden 1995 heller ikke formåede at sælge udbudte statsobligationer, hvilket satte spekulation i gang om, hvorvidt den britiske regering vil være i stand til at betale for dens redningspakker til de britiske banker. Det skal sættes i forhold til, at den 58-årige søn af en skotsk præst, der senest i juni næste år skal udskrive valg, halter voldsomt bagud i meningsmålingerne.

Brown havde angiveligt håbet, at en historisk aftale ved G20-topmødet kunne reparere hans slidte image, som det var tilfældet sidste efterår, da nedturen gav ham et ekstraordinært comeback.

De britiske vælgere havde større tiltro til den tidligere finansminister som talknuser end den uerfarne konservative oppositionsleder, David Cameron, men efterhånden som krisen er begyndt at bide, har stemningen igen vendt sig imod Brown. De seneste måneder har han derfor kastet al sin energi og prestige ind på en international aftale ved G20-topmødet.

Det vil givetvis kræve yderligere held og godt pr-arbejde at sælge resultatet af G20-topmødet som en succes, men som professor ved London School of Economics Rodney Barker påpeger, er seks måneder lang tid i politik.

»En forhandling begynder nødvendigvis ved 100, hvis man skal lande på 50, og det afgørende er ikke resultatet, men opfattelsen af resultatet, og hvordan det påvirker beskæftigelsen og folks privatøkonomi frem mod valget,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også