Investorer jager risiko

Investorerne kaster sig ud i kreditobligationer, råvarekontrakter og de mest følsomme aktier for ikke at gå glip af opturen. Der er en alvorlig risiko for at investere med hovedet under armen, advarer aktiestrateger.

Danske investorer har glemt forårets dommedagsprofetier. Både private og professionelle investorer har igen fået appetit på risiko og køber op i håbet om ikke at stå tilbage med kontanter, hvis opturen på aktiemarkedet fortsætter. Der er run på såvel kreditobligationer, som aktier og råvarekontrakter.

Jagten på afkast forstærkes af en stadig lavere rente på obligationer og bankopsparing. Men aktiestrateger opfordrer investorerne til ikke at købe ukritisk op. Nok venter strategerne en vending i markedet, men ikke nødvendigvis en økonomisk optur.

»Investorerne har i den grad taget forskud på glæderne. Der er ikke panik, men alle - og især de private - vil meget gerne med,« siger chefstrateg Henrik Drusebjerg, Nordea.

Under krisen blev store summer stablet op på sidelinjen.

»Folk er bange for at tabe endnu mere, end de allerede har gjort, hvis de ikke er med i opturen. Derfor ser vi en brat opblomstring af efterspørgslen på mere risikable aktiver, hvor muligheden for gevinst er større, hvis alt går godt,« siger Henrik Drusebjerg.

Nordea advarer om, at opkøbene af de aktier, der er faldet mest - de cykliske aktier - forudsætter en højkonjunktur, som ikke er i syne endnu.

»Mere stabile aktier som telekom og energi har næsten stået stille, mens cykliske aktier er steget kraftigt de seneste måneder. Ligesom spændene på virksomhedsobligationer er kørt kraftigt ind. Investorerne bør være forsigtige i deres tilgang til markedet,« vurderer Henrik Drusebjerg.

I april og maj er det danske OMXC20 indeks på NASDAQ OMX København steget knap 30 pct. Målt fra 1. juni 2008 til ultimo maj 2009 er værdien af aktierne fortsat mere end 36 pct. nede...

BRANCHENYT
Læs også