Anklager: Jeg er ikke skuffet

Selv om anklager Per Justesen gik efter en dom på mindst otte år, er han tilfreds med dommen på syv. Forsvareren mener, at dommen er, som man kunne forvente.

Anklager Per Justesen. ritzau

Vicestatsadvokat Per Justesen erklærede sig efter domsafsigelsen tilfreds med, at dommeren havde fulgt hans påstand om, at der var skærpende omstændigheder i sagen. At dommen ikke blev endnu længere, skuffede ham ikke.

"Det er ikke op til mig at være skuffet over den slags. Det, der er sket, er jo, at vi er i et område, hvor der kan gives fængsel op til 12 år. Dommeren har, som jeg hører det, lagt vægt på, at Stein Bagger har samarbejdet. Der er givet en stor rabat for medvirken til opklaring af sagen, og min henstilling var også, at der skulle gives rabat. Trods alt er det ikke hver dag, at en sag af denne størrelse kan klares på seks-syv måneder," sagde han og glædede sig over, at Stein Baggers tilståelser har sparet en masse ressourcer hos politi og anklagemyndighed...

BRANCHENYT
Læs også