SP-penge deles ved skilsmisse

Ved udbetaling skifter SP-opsparingen ham og bliver en indtægt. Det kan påvirke bodelingen ved skilsmisse.

Så længe SP-opsparingen står og udbetales som pensionsopsparing, er det en personlig sag. Men hæves pensionen, indgår pengene i fællesboet.

Mere end halvdelen af alle danskere har allerede bedt om at få deres penge ud af den Særlige Pensionsopsparing, SP. Og flere kommer til hver dag. Nu advarer professor i pensions- og familieret Rasmus Feldthusen danskere i skilsmisse om at være opmærksomme, før de hæver deres SP-penge.

»Siden 2008 har man ikke skullet dele rimelige pensioner ved skilsmisser. Og SP'en, der er indbetalt ud fra et lovgrundlag, er sådan en pension. Dermed kan også udbetalingerne fra den normalt holdes uden for bodeling ved skilsmisse eller separation. Men det gælder ikke, når opsparingen hæves som nu,« siger Rasmus Feldthusen fra det juridiske fakultet ved Københavns Universitet.

Dermed skal opsparingen indgå i fællesboet i forbindelse med en skilsmisse.

»Det skal man også være opmærksom på som ægtepar, hvis man hæver den ene parts SP-penge og sætter den andens ind på en pensionsopsparing eller lader dem stå i ATP. Pengene, der fortsat står som pension, vil umiddelbart blive holdt uden for en eventuel bodeling, pointerer Rasmus Feldthusen.

BRANCHENYT
Læs også