Gør det, I er beregnet til

banker Bankdirektørerne tager tæskene for nedturen. Men hvem skal vende den?

Danske Bank bruger ikke længere sloganet:

»Gør det, du er bedst til - det gør vi.«

Ikke et ondt ord herfra: Det er en god idé at lade være - en rigtig god idé endda!

For selv når banken på sin hjemmeside skal præsentere sin nye strategi, hvor kunderne opfordres til at sige deres mening, er det slet ikke ”bedst”, det er heller ikke ”værst”, men det er "slemt".

Der er lavet en "hjemmevideo" med bankens direktør Peter Straarup.

Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at Danmarks største bank har valgt at bruge dogmefilms-konceptet - altså uskarpe billeder, dårlig, rungende lyd og et usammenhængende manuskript.

Man kan heller ikke udelukke, at bankens hær af informations/PR/marketing-folk har hentet inspiration på de mange små scener, hvor der bliver spillet dilettant-teater.

I så fald burde Peter Straarup have været sufflør, for han sidder lettere sammensunket i en stol og lader øjnene konstant flakke ned i sit manuskript.

Det kan man ikke byde et hårdt prøvet publikum - eller for at sige det ligeud - hårdt prøvede kunder og ikke mindst aktionærer!

Han siger blandt andet:

»Velkommen, mit navn er Peter Straarup. Jeg er direktør for Danske Bank-koncernen.«

Det skal retfærdigvis siges, at dette kan han udenad!

Ellers fortæller bankdirektøren kortfattet om bankens situation med flittig brug af sit manuskript.

Må jeg sammenfatte, og ordene er mine:

»Vi har redet med på en bølge de senere år, men nu er vi hårdt ramt. Banken og jeg bliver kritiseret. Det er fortjent. I de gode år kørte vi vores eget løb, nu vil vi gerne vide, hvad kunderne mener.«

Det er en god og en modig idé at åbne for en debat. Og reaktionerne strømmer ind på hjemmesiden.

En kunde skriver:

»Jeg er 54 år, har benyttet mig af Danske Bank i mange år og har holdt alle aftaler. Efter at Danske Bank har nedlagt de små filialer, er kundeservicen og rådgivningen blevet ringe eller lig nul. Sidst jeg var til rådgivning, fik jeg dette råd: Jeg skulle jo tænke på, at jeg ikke holdt evigt.«

En anden:

»Jeg kan ikke se, hvorfor der skal gå tre uger, før Nationalbankens rentesænkning når ud til bankerne. Når renten stiger, er der nemlig ikke noget til hinder for, at rentestigningen bliver implementeret hos banken med det samme!«

En tredje kunde:

»Min tillid til Dansk Bank er ikke ændret. Jeg er altid blevet behandlet, som var jeg den vigtigste kunde i banken - og jeg synes ikke, at bankens slogan skal ændres p.g.a. krisen.«

Og hvor vil jeg så hen med det?

Danske Bank er i den grad personificeret gennem personen Peter Straarup. Og det er i en grad, så det må være et bevidst valg fra bankens side.

Derfor kan det heller ikke undre, at det er ham, der får alle tæskene nu.

Det, man vel kan overveje i den situation, er, om man har lyst til at tage alle de tæsk eller overlade det til friske kræfter - så friske, at de måske skal komme udefra.

Hallo, hvem sagde Stine Bosse? (Trygs koncernchef, red.) Nå, var det mig?

Det var et sidespring.

Videre!

Der er meget fokus på topcheferne ikke mindst i bankerne, og Danske Bank må selv tage ansvaret for at have ført sin topchef så meget frem i medierne, mens det gik godt.

Det gør det ikke længere, nu fanger bordet, og det er ikke noget kønt syn. Det er den slags aldrig, men titlen og lønnen forpligter.

Det ændrer blot ikke ved, at kommentarerne med al ønskelig tydelighed dokumenterer, at kunderne er ligeglade med direktøren.

Afgørende for dem er den behandling, de får af deres personlige bankproduktsælger (af bankerne benævnt bankrådgiver, red.)

Det er ikke den regelmæssige kontakt med topchefen gennem medierne, men kontakten til bankproduktsælgeren, der er afgørende for, hvordan kunderne ser på deres bank.

Får de en ordentlig behandling, er de fuldstændig ligeglade med, hvor store poser under øjnene direktøren har, når han får taletid på TV2 News.

På mange måder har bankproduktsælgerne et enormt ansvar for, hvordan det kommer til at gå bankerne i de kommende år.

Tilliden er væk, og den skal genoprettes i filialerne. Jeg har flere gange efterlyst en etisk diskussion blandt bankansatte. Den er ikke kommet. Det er sidste udkald. Hvad var det, I blev uddannet til, og har I ikke et medansvar?

Se at komme i gang. Drop salgsgasset, salgsmålene, og lad være med at behandle jeres kunder, som var vi bedste venner. Tag os alvorligt.

Med andre ord: Gør det, I er beregnet til.



BRANCHENYT
Læs også