Varelagrenes harmonikaeffekt

Økonomi Virksomhederne har måttet finde måder at gøre sig uafhængige af ekstern finansiering på. Og den hurtigste metode er at nedbringe varelagrene.

Vi befinder os i en mærkelig tid, hvor fyringsrunderne truer, antallet af tvangsauktioner øges dramatisk, og virksomhedernes ordreindgang og salg har oplevet en hidtil uset brat opbremsning.

Meget illustrativt gik verdens engang største virksomhed, General Motors, for et par uger siden konkurs, alverdens banker er kommet på understøttelse, og selv lande som Letland og Island er reelt bankerot.

Ikke desto mindre er der jubel på alverdens aktiemarkeder. Vores hjemlige aktiemarked er siden begyndelsen af marts steget med knap 40 pct., og bankernes aktiestrateger er én for én konverteret i deres vurderinger fra, at der var tale om et såkaldt ”bear market rally” til, at det simpelthen var aktiemarkedets bund, vi passerede. Der er stadig nogle - jeg selv inklusive - som vurderer, at markedets eufori kunne bruge lidt mere fundamental begrundelse, end de aktuelle realøkonomiske nøgletal giver.

En god del af forklaringen ligger i, at aktiemarkedet var kommet for langt ned: Den såkaldte ”over-shooting”- effekt. Nogle er af samme årsag lidt bekymret for, at aktiemarkedet er ved at bevæge sig for hurtigt og for højt op og således er ved at ”skyde lidt for højt”. De mere modige har taget konsekvensen og øget deres eksponering i aktier bl.a. med den begrundelse, at hastigheden af det økonomiske tilbageslag viser tegn på at aftage.

Men ”over-shooting”- teorien virker ikke kun for aktierne. Også for virksomhedernes efterspørgsel har det seneste trekvarte år været ekstremt, især fordi bankernes problemer har nødvendiggjort, at virksomhederne har måttet finde måder at gøre sig uafhængige af ekstern finansiering på. Og den hurtigste metode er at nedbringe varelagrene. Lagernedbringelserne betød, at efterspørgslen fra underleverandører bremsede endnu hårdere op, end afsætningen til slutbrugerne skulle tilsige.

Da stort set alle beslutninger om større investeringer samtidig blev sat på hold pga. usikkerheden og den manglende evne til at se blot nogle få måneder ud i fremtiden, blev opbremsningen så meget desto større, og der var i virkeligheden tale om en ”over-shooting” i efterspørgselsfaldet.

Nu har virksomhederne sundet sig lidt, og ikke mindst er deres varelagre blev seriøst nedbragt. Alene det, at der ikke finder en yderligere lagernedbringelse sted, vil øge efterspørgslen til det niveau, som afsætningen til slutbrugerne skulle tilsige, og med lidt optimisme - bl.a. fra de stigende aktiekurser og priser på mange basale varer - bliver virksomhederne tilskyndet til igen at bringe varelagrene op. Måske ikke til tidligere tiders niveau, men blot til et sted, hvor de ikke kommer i leveringsvanskeligheder i takt med, at efterspørgslen igen er ved at komme lidt i gang.

Der er faktisk en risiko for, at vi ser en vis ”over-shooting”-effekt af normaliseringen af varelagrene, altså en lidt større efterspørgsel efter underleverandørernes ydelser, end salget til slutbrugerne modsvarer.

Det er én af grundene til, at markedet godt kan blive lidt skuffet, når denne effekt aftager. Vi vil også stadig over de kommende måneder komme til tydeligere at mærke den realøkonomiske afmatning, især den øgede arbejdsløshed og det øgede antal tvangsauktioner på ejendomsmarkedet, som vil medvirke til at presse ejendomsværdierne yderligere ned.

SP-pengene hjælper lidt til over sommeren, og der skal nok komme nye pakker for at stimulere økonomien, men en vis korrektion på aktiemarkedet vil nok være både sund og naturlig.

BRANCHENYT
Læs også