Valuta: Små justeringer

Den amerikanske dollar blev klemt moderat først på onsdagen, men over middag kom den til hægterne igen, og ud på eftermiddagen blev den handlet til 556,00 kr. - samme niveau som aftenen forinden.

I valutamarkedet er der udbredte forventninger om, at dollaren kommer under nyt pres i begyndelsen af 2005, når støtten fra positionsjusteringerne op til årsskiftet ophører, og den formodning holdt den på slisken under formiddagens handel. Over middag genvandt dollaren lidt af sin tabte styrke, og selv om reaktion ikke var enorm, så blev det til et lille bitte løft efter offentliggørelsen af eftermiddagens amerikanske nøgletal.

Den endelige opgørelse af USA's BNP for 3. kvartal viste en stigning på 4,0 pct. mod tidligere oplyst 3,9 pct., og den fremgang lå marginalt over analytikernes estimater. I samme periode steg amerikanernes privatforbrug med 5,1 pct. på årsbasis, hvilket stemte fint overens med investorernes forventninger...

BRANCHENYT
Læs også