Valuta: Lav aktivitet

Der var ikke megen aktivitet at spore i torsdagens valutamarked, da handlen bar præg af marginale porteføljekorrektioner i timerne op til det nye år. Forskydningerne forblev små, og den amerikanske dollar bevægede sig lidt op og ned, men den måtte i sidste ende bukke under over for sine toneangivende rivaler .

Set over torsdagens handel skete der dog ikke alverden med kurserne, da det var svært at vække investorernes gunst før nytårshelligdagene. Ved 16-tiden blev dollaren handlet i kurs 546,92 kr. mod 547,73 kr. onsdag aften.

Siden medio oktober har dollaren mistet 10 pct. mod euroen og 6 pct. mod den japanske yen, og ifølge analytikerne kan dollarens svaghed også ventes at præge markedet i 2005. Status som markedsdeltagernes kæledægge er nemlig blevet sat på hold, indtil Bush-administrationen tilkendegiver, at det er tid til at gøre noget ved det store handelsunderskud, som i sidste ende kan sætte en stopper for det økonomiske opsving...

BRANCHENYT
Læs også