Valuta: Dollaren styrket

Den amerikanske dollar tog mandag til genmæle over for euroen, da markedsdeltagerne korrigerede for dollarens svækkelse i dagene mellem jul og nytår på forventningerne til positive overraskelser, når denne uges nøgletal fra USA offentliggøres.

Den amerikanske valuta blev ved 16-tiden handlet i kurs 550,81 kr. mod 545,43 kr., da denne sidst blev opgjort torsdag aften. Trods styrkelsen havde markedet ikke glemt de negative aspekter vedrørende handelsunderskuddet i USA, som var en af hovedfaktorerne bag dollarens rekordsvækkelse i 2004.

Markedsdeltagernes største bekymring i det gamle år var den store ubalance i den amerikanske økonomi, som senest blev opgjort til omtrent 5,6 pct. af bruttonationalproduktet. I lyset af de røde tal i de amerikanske regnskaber har dollaren mistet mange allierede, idet flere frygter, at underskuddet vil spænde ben for det ventede økonomiske opsving...

BRANCHENYT
Læs også