Valura: Svingende dollar

Den amerikanske dollar var atter i vanskeligheder natten til torsdag på de fjernøstlige markeder, og værst så det ud i de tidlige morgentimer. Men så begyndte investorerne at korrigere deres positioner, og selv om der ikke indtraf noget stemningsskift omkring dollaren, formåede den at genvinde lidt af sin tabte styrke.

Svækkelsen af dollaren først på torsdagen skulle blot ses i forlængelse af den sure stemning, der har omgivet den amerikanske valuta gennem længere tid. Korrektionerne i løbet af formiddagen blev tillagt en smule forsigtighed forud for den amerikanske beskæftigelsesrapport for november, der offentliggøres i dag.

Investorerne turde ikke udelukke en stærk jobrapport fra USA, der efterfølgende kunne løfte dollarkursen, så for at være på den sikre side valgte de at udvide deres dollarbeholdninger en anelse. Det fik dollarkursen til at stige, og sidst på formiddagen blev den handlet til 558,00 kr. - samme niveau som aftenen før...

BRANCHENYT
Læs også