SAS sparer penge på køb af brændstof og leje af fly, når dollaren er lav. Men stadig skal løn til personale og omkostninger til it og markedsføring betales i de skandinaviske valutaer.
Det amerikanske dollarfald - en dollar koster p.t. knap 5,60 kr. - varmer godt hos det skandinaviske luftfartsselskab SAS, der efter årets første ni måneder har et underskud på halvanden milliard svenske kroner.
»Det gavner os meget, at dollaren er faldet i 2004, og det vil også gavne os næste år. Men stadig kan dollaren ikke alene redde vores økonomi,« siger Sture Stölen, ansvarlig for investor relations i SAS-koncernen...