Danske aktier: Lavere anført af fald i udlandet

Det danske aktiemarked tog under fredagens handel et dyk i negativt territorium, da handlen herhjemme samt i udlandet blev ramt af gevinsthjemtagning grundet usikkerhed omkring virksomhedernes vækstpotentiale i andet halvår af 2004.

Det ledende KFX-indeks lagde ellers lidt forsigtigt ud fra morgenstunden med et lille plus anført af en positiv tendens blandt de europæiske aktiebørser, som nød godt af nyt fra Volkswagen, som overraskede med et overskud, der lå en smule over forventningerne. Ikke desto mindre blev stemningen sur, da dagens nyheder ikke kunne opveje utilfredsstillende årsprognoser fra blandt andre Microsoft i USA sent torsdag.

Herhjemme bed investorerne ikke mærke i positive kommentarer fra det internationale finanshus Morgan Stanley, som de seneste måneder har opjusteret forventningerne til den danske økonomi. Finanshuset estimerer nu en vækst på 2,4 pct. i indeværende år opjusteret fra den tidligere prognose på 1,5 pct...

BRANCHENYT
Læs også