Valuta: Dollaren styrket

Den amerikanske dollar blev onsdag styrket mod sine europæiske rivaler trods en mindre tilbagegang efter offentliggørelsen af skuffende nøgletal fra USA. Ved 16-tiden blev dollaren handlet i kurs 618,67 kr. mod 616,06 kr. tirsdag kl. 19.

Den amerikanske dollar lå lunt i svinget onsdag morgen, da markedsdeltagerne udvidede gevinsten efter bedre forbrugertillidstal end ventet fra University of Michigan tirsdag eftermiddag. Den nye opgørelse viste nemlig, at forbrugernes tillid til økonomien i juli var steget til indeks 106,1 fra 102,8 i juni - analytikerne havde spået et mindre fald til 102,0.

Efterspørgslen på dollars røg i vejret, da forbrugertilliden dermed nåede det højeste niveau i to år. Det overbeviste markedsdeltagerne om, at Federal Reserve-chefen, Alan Greenspan, havde haft ret i sit positive syn på den økonomiske vækst i halvårsrapporten i sidste uge...

BRANCHENYT
Læs også