Valuta: Attraktiv dollar

Den amerikanske dollar fortsatte torsdag med at udvide gevinsten efter to dage med pæn fremgang. Høje forventninger til ny bruttonationalprodukt-opgørelse fredag bevirkede, at dollaren var en langt mere attraktiv investering end dens rivaler euroen og den japanske yen.

Optimismen over opsvinget i den amerikanske økonomi voksede under dagens handel, idet nye nøgletal fra USA lå på linje med markedets forventninger, og det tegnede godt for endnu en renteforhøjelse på det næste Federal Reserve-møde i august. Med udsigt til en bedre forrentning af midler placeret i dollars, blev den toneangivende valuta trods rekordhøje oliepriser torsdag styrket til kurs 618,08 kr. mod 616,35 kr. onsdag aften.

Dagens amerikanske nøgletal fik en god modtagelse af markedet, idet antallet af nytilmeldte ledige med en stigning til 345.000 i uge 30 fra en revideret opgørelse på 341.000 i uge 29 passede fint med markedsdeltagernes forventninger. Derudover var det heller ikke nogen overraskelse, at arbejdskraftsomkostningerne i andet kvartal steg 0,9 pct. fra en stigning på 1,1 pct. i årets første tre måneder...

BRANCHENYT
Læs også