Udenlandske aktier: Nokia skabte en sur stemning

På de europæiske aktiebørser herskede en negativ stemning torsdag, hvilket blandt andet blev tilskrevet en skuffende kvartalsrapport fra den finske mobiltelefonproducent Nokia, og sidst på dagen lå de større indeks lavere.

Verdens største producent af mobiltelefoner, Nokia, kom torsdag middag med regnskabsmeddelelse for 2. kvartal, og den så helt pæn ud. Resultatet pr. aktie var blevet på 15 cent, mens analytikerne kun havde regnet med 14 cent, og generelt blev tallene for de forgangne tre måneder betegnet som lidt bedre end ventet.

Men investorerne havde helst været foruden meldingerne om indeværende kvartal, for konkurrencen er blevet skærpet på markedet for mobiltelefoner, og det har tvunget Nokia til at sænke priserne...

BRANCHENYT
Læs også