Dansk DVD-hus køber nordisk konkurrent

Den børsnoterede danske dvd- og cd-producent SDC Dandisc overtager sin største nordiske konkurrent, svenske Digital Communication Media. Det oplyste selskabet til Københavns Fondsbørs.

SDC er den største nordiske producent og DCM den næststørste. Ved sammenlægningen skabes dermed en stor nordisk producent med en samlet omsætning på næsten 800 millioner kroner. Sammenlagt omsatte de to selskaber for helt nøjagtigt 786 millioner kroner i 2003. Heraf stod SDC for 70 procent.

Fusionen, der ventes afsluttet om otte-ti uger, vil gøre SDC til en af de ti største producenter i Europa. En status som er nødvendig for at kunne klare sig på markedet fremover, fortæller SDC Dandiscs administrerende direktør, Jesper Boysen til IT-avisen ComON...

BRANCHENYT
Læs også