Valuta: Små justeringer

Den amerikanske valuta rykkede ikke nævneværdigt i kølvandet på onsdagens FOMC-møde i Federal Reserve, der resulterede i den første rentestigning i USA i fire år, og torsdag eftermiddag blev dollaren handlet til 610,60 kr. mod 610,50 kr. aftenen før.

Den amerikanske centralbank valgte onsdag aften at hæve sin toneangivende rentesats med et kvart point til 1,25 pct., hvilket lå helt på linje med forventningerne i markedet. Rentestigningen på et kvart point betyder, at investorerne opnår en lidt højere forrentning af midler placeret i dollars, og det var med til at yde en lille håndsrækning til den amerikanske valuta.

Men bevægelserne i dollarkursen var afdæmpede, for i grove træk stemte ordlyden af kommentarerne efter FOMC-mødet pænt overens med investorernes forventninger. Federal Reserve vil fortsat hæve renten i et afmålt tempo, hvis inflationsudviklingen tillader det, og efter meldingerne forberedte investorerne sig på endnu en rentestigning i USA på 0,25 procentpoint til august...

BRANCHENYT
Læs også