Valuta: Svage jobtal prægede dollaren

Den amerikanske dollar blev ikke levnet nogen chance efter offentliggørelsen af fredagens yderst skuffende jobrapport fra USA, og ud på eftermiddagen var kursen faldet til 605,75 kr. mod 612,00 kr. sidst på formiddagen.

Dollaren kravlede ellers lidt op i de tidlige formiddagstimer, fordi investorerne spekulerede i endnu en stærk jobrapport, der kunne underbygge formodningerne om kraftig vækst i økonomien. Men smilene stivnede hurtigt, da investorerne erfarede, at der kun var blevet skabt 112.000 nye arbejdspladser uden for landbruget i USA i juni, mens analytikerne i gennemsnit havde kalkuleret med en stigning på 250.000 nye job. Arbejdsløsheden i USA blev i juni opgjort til 5,6 pct., hvilket stemte fint overens med prognoserne.

At stigningen i jobskabelsen i USA ikke en gang kunne nå halvdelen af det ventede omfang blev en slem bet for den amerikanske dollar, og på kort tid dykkede kursen. For et par år siden ville mange investorer med glæde have modtaget budskabet om en stigning i beskæftigelsen på 112.000 personer, men på nuværende tidspunkt er forventningerne til den økonomiske udvikling så høje, at det ikke rækker...

BRANCHENYT
Læs også