Industri og banker er svenske favoritter

De cykliske aktier er den bedste parkeringsplads for investorerne et stykke tid endnu. Fremstillingsvirksomheder som Atlas Copco, Autoliv og Volvo samt bankaktier er de svenske analytikeres favoritter lige nu.

»De hårdt slankede balancer og en øget efterspørgsel fra forbrugernes side slår lige igennem på bundlinjen hos de klassiske industrivirksomheder,« siger analysechef Martin Guri fra SEB Enskilda Banken til Dagens Industri.

Den svenske erhvervsavis har gennemgået analytikernes købs- og salgsanbefalinger. Her ligger Atlas Copco og Autoliv i toppen med 67 pct. af anbefalingerne på "køb". På de næste pladser kommer Föreningssparbanken med 60 pct., Nordea 57 og Volvo med 54 pct...

Læs også