Medicinalgiganten Novo Nordisk kom ud af 2003 med et overskud før skat på 7,4 milliarder kroner. Det er en fremgang på 1,1 milliarder kroner i forhold til året før.
Den administrerende direktør, Lars Rebien Sørensen, udtrykker tilfredshed med resultatet:
"Resultatet for 2003 er bedre, end vi havde forventet. Væksten i salget kommer primært fra insulinanaloger og NovoSeven. Med disse strategiske produkter og en konkurrence-dygtig platform i USA er der grundlag for fortsat solid vækst," hedder det fra Lars Rebien Sørensen...