Mærsk har udsigt til ny milliardgevinst

Koncernen kan indkassere 650 mio. kr., hvis den får lov til at øge udvindingen af olie i Qatar.

Mærsk Olie og Gas har udsigt til ekstra milliardgevinster fra øget olieudvinding i Qatar. Ifølge et skøn fra Danske Banks aktieanalyseafdeling kan A.P. Møller - Mærsk se frem til en årlig nettogevinst fra 2005 på omkring 650 mio. kr., hvis koncernen får grønt lys til at øge olieproduktionen med en fjerdedel i det såkaldte Al Shaheen felt ud for Golf-staten Qatars kyst. I et interview med det ansete magasin Middle East Economic Survey fastslår underdirektør Poul Munk Andersen fra Mærsk Olie og Gas, at man i øjeblikket forhandler om at få lov til at øge den daglige olieproduktion fra Al Shaheen fra 200.000 til 250.000 tønder olie.

I lighed med den danske del af Nordsøen er Mærsk den største operatør i Qatar, hvor koncernen står som ene licenshaver til Al Shaheen-feltet...

BRANCHENYT
Læs også