SAS-angreb på Maersk Air

SAS fortsætter det konsekvente angreb på de ruter, som den snart forhenværende partner Maersk Air beflyver.

Til næste forår åbner det skandinaviske flyselskab en ny rute til Athen, hvortil det A. P. Møller-ejede flyselskab har fløjet til i en række år. SAS genåbner desuden ruten fra København til Bologna, som blev lukket i efteråret 2001.

Det er kun en uge siden, at SAS meddelte åbningen af en rute fra København til Kristiansand i det sydlige Norge pr. 1. november - dagen efter udløbet af partnerskabet med Maersk Air, som allerede flyver mellem de to byer. Tidligere har selskaber i SAS- koncernen udfordret Maersk Air på andre ruter, men SAS afviser, at der er tale om et ensidigt angreb på selskabet...

Læs også