Finanstilsynet bremser Codan

Forsikrings- og pensionsselskabet Codan har med øjeblikkelig virkning indstillet den omfattende markedsføring af selskabets højt profilerede Tidspension. Det sker efter, at Finanstilsynet har erklæret markedsføringen ulovlig og påbudt Codan straks at stoppe den.

Finanstilsynet har selv taget sagen om Codans markedsføring op efter, at Jyllands-Posten i en række artikler i september beskrev, hvor let markedsføringen kunne misforstås. Konsulent i Forbrugerrådet Kåre Emtoft erklærede allerede dengang, at markedsføringen var på kant med reglerne, mens direktør i pensionsmæglerfirmaet Mercer, Ulla Plesner, kaldte Codans løfter for »markedsføringsgas«.

Markedsføringsgassen bestod blandt andet i, at Codan markedsførte Tidspension med, at produktet giver to til tre år mere fri end andre sammenlignelige produkter. Det løfte har Codan imidlertid aldrig kunnet holde, når kunden er kommet ind i butikken for at købe pensionsordningen. Her skal Codan ifølge en aftale mellem Finansrådet, Forsikring & Pension og Forbrugerombudsmanden bruge nogle ganske bestemte redskaber, når selskabet skal lave en prognose for, hvordan pensionen kan udvikle sig. Og når man gør det, kan kunderne ikke gå på pension to til tre år tidligere...

Læs også