Orange og expert afbryder samarbejdet i Danmark

Orange og expert har besluttet ikke at forlænge den samarbejdsaftale, som blev indgået i starten af 2002. Det betyder, at Orange fra uge 6 kun sælger taletidskort gennem expert, mens salget af almindelige abonnementer stopper.

- Markedssituationen har ændret sig markant i løbet af 2002 og det er baggrunden for, at vi sammen med expert har besluttet ikke at forlænge aftalen, siger Morten Christiansen, koncerndirektør i Orange.

- Orange har været en spændende samarbejdspartner, som det seneste års tid har gennemført en meget synlig branding, der har understøttet vores salgsaktiviteter godt. Men de forudsætninger, som gjaldt for markedet i starten af 2002 har nu ændret sig markant, siger Mikael Lynfort, indkøbsdirektør for expert Danmark A/S.

(www.netposten.dk - email: netposten@netposten.dk - tlf.: 33 33 99 26)..

BRANCHENYT
Læs også