Er du bange for regninger, så lider du af "finansfobi"

Bliver du bange når du ser en regning - så lider du af den psykologiske tilstand - Finansfobi - ligesom millioner andre. Det har forskere ved Universitetet i Cambridge konstateret, fremgår det af den svenske avis AftonBladet.

Skal man overføre forholdene til Danmark, betyder det at ca. 1 mio. bliver urolige, får skyldfølelser, eller bliver trist til mode, når vi skal beskæftige os med økonomi.

Undersøgelsen viser, at ud af 1000 personer fik

20 pct. fik øget puls
15 pct. fik svært ved at bevæge sig
12 pct. følte sig syge
11 pct. fik svimmelhedsanfald.

Tilstanden er mest sædvanlig hos kvinder og unge mennesker. Næsten hver fjerde kvinde og hver tredje person mellem 16 og 24 følte en form for "finansfobi" Kun 18 pct. af mændene havde denne følelse.

- Det drejer sig ikke om ansvarsløse, sjuskede mennesker, men om mennesker,, der havner i en psykisk tilstand, som gør det meget svært for dem at håndtere pengesager, siger dr. Brendan Baruchell, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Mange undviger at beskæftige sig med økonomi, ved aldrig at tjekke deres bankkonti, og i ekstreme tilfælde, at åbne regninger eller smide dem ud når de kommer.

(www.netposten.dk - email: netposten@netposten.dk - tlf.: 33 33 99 26)..

Læs også