Danske sænker vind-aktierne

Danske Equities sænker anbefalingen på de to danske vindmølleselskaber NEG Micon og Vestas fra Hold til Sell, efter NEG Micons markante nedjustering i sidste uge, skriver Danske Bank på sin hjemmeside.

Nedjusteringen ventes at bidrage yderligere til det pessimistiske markeds negative forventninger til industrien, og der er øget behov for gennemsigtighed og positive nyheder for de to aktier.

Indtjeningsmulighederne er lave for de to vindmølleproducenter, men Danske Equities forventer ikke en yderligere nedjustering af aktierne.

Værdiansættelsen afspejler allerede en lang række skuffelser.

(www.netposten.dk - email: netposten@netposten.dk - tlf.: 33 33 99 26)..

Læs også