DSV nedjusterer forventninger til 2002

Ledelsens forventninger til 2002, har ved en evaluering vist sig ikke at kunne indfires, hvorfor DSV nedjusterer omsætningsforventningerne til 17,6 mia. kr. fra 18,6 mia. kr., og EBITA resultatet fra 908 mio. kr. til ca. 800 mio. kr. Resultatet før skat forventes uforandret på 540 mio. kr., fremgår det af en fondsbørsmeddelelse mandag.

Road divisionen lever op til forventningerne og forventes at realisere et EBITA resultat, der er 10-20 mio. kr. over budgettet på 497 mio. kr. resultatet for 2002.

Air & Sea divisionen forventes at realisere et EBITA resultat for 2002, som ligger 60 til 65 mio. kr. under budgettet på 244 mio. kr. Resultatafvigelsen hidrører for 50-55 mio. kr. vedkommende i det danske selskab.

Logistik divisionen forventes at realisere et EBITA resultat for 2002, som ligger 30-35 mio. kr. under budgettet på 24 mio. kr.

Miljø divisionen forventes at realisere et EBITA resultat, der ligger 5-10 mio. kr. under budgettet på 150 mio. kr.

For 2003 forventer DSV at realisere en omsætning på 18.300 mio. kr. og en EBITA indtjening på ca. 900 mio. kr.

(www.netposten.dk - email: netposten@netposten.dk - tlf.: 33 33 99 26)..

BRANCHENYT
Læs også