En halv million danskere siger nu jatak

Lars Kolind virksomheden Retail Internet, der driver Danmarks ubetinget største e-mail service via jatak.com, har via nyt samarbejde nu flere end en halv million tilmeldte danske forbrugere. Forbrugere der skræddersyr deres helt egen lokale tilbudsavis og får den tilsendt per e-mail. Retail Internet har på mindre end et år 5 doblet antallet af medlemmer og 6 doblet omsætningen. Nyt samarbejde med webbyen.dk giver Retail Internet 90.000 nye forbrugere.

Danskernes forbrug af personligt skræddersyede tilbudsaviser tilsendt via e-mail er eksploderet inden for det sidste år, og permissiom marketing er nu en af de helt store spillere i det danske mediebillede. Flere end 1 million danskere får nu tilsendt deres helt personlige tilbudsavis per e-mail.

Retail Internet er med sin store volumen i øjeblikket i fokus hos mediebureauer og store danske virksomheder. Permission marketing bruges nemlig i større og større grad som en del af virksomheders marketingsmix, Og den kritiske masse betyder noget i valg af annoncemedier, således at forbrugeren modtager et balanceret antal tilbud, så de altid virker indbydende, mener Retail Internet's direktør Torben Frigaard Rasmussen.

- Vi har nu opnået en god stor "kritisk masse. Det betyder, at hvis man benytter mediet fornuftigt og nøje udvælger målgruppen, så opnår man meget høje respons rater. Og flere og flere danske virksomheder har fundet ud af, at det er utroligt effektivt at lave et marketing-mix, hvor man supplerer traditionel markedsføring med permission marketing. På den baggrund laver vi i øjeblikket gode årsaftaler med mange af de større danske virksomheder, siger Torben Frigaard rasmussen.

Grundidéen med jatak.com er at skabe et elektronisk alternativ til de 98.000 tons reklamer, der i en voldsom strøm vælter ind gennem brevsprækken hvert år, og som både er en hård belastning for miljøet og en tidsrøver for forbrugerne. På www.jatak.com sammensætter kunden selv sin helt egen tilbudsavis. Samtidig er det muligt at efterspørge konkrete produkter og få direkte kontakt til den butik, der er billigst eller geografisk tættest på.

Et nyt samarbejde med webbyen.dk giver jatak.com 90.000 nye medlemmer. Webbyen er en portal, der hoster 140.000 hjemmesider. 90.000 af de tilmeldte brugere har givet en personlig profil og sagt ja tak til at få skræddersyede reklamer tilsendt per mail.

(www.netposten.dk - email: netposten@netposten.dk - tlf.: 33 33 99 26)..

Læs også