Bjørnen forsvinder i år

Det vil atter gå fremad for aktierne, mener et overvældende flertal af de europæiske investeringsforeninger. Næsten halvdelen af deltagerne i Morningstars European Fund Trends tror på en aktiefremgang for verdens aktier på mere end 10 pct. de kommende tolv måneder.

Det ville være en befriende fremgang for aktiemarkederne, der målt på samme indeks er faldet med 19,75 pct. siden slutningen af august sidste år.

Det betyder en afslutning på det nuværende bear marked. Således svarer næsten tre ud af fire deltagere i Morningstars European Fund Trends, at de regner med, bear markedet ser sin afslutning i år. Næsten halvdelen - 47 pct. - ser det ske i fjerde kvartal, mens godt en fjerdedel, peger på det indeværende, tredje kvartal.

Samme klarsyn, vurderer foreningerne ikke, at deres medlemmer eller investorerne har. Foreningerne venter nemlig en fortsat defensiv strøm af investeringer, da de vil favorisere obligationsafdelingerne. 48 pct. tror, at obligationsafdelingerne vil opleve den største emission. Det betyder, hvis foreningernes egne investeringseksperter får ret, at de private investorer vil komme for sent til aktiernes comeback.

Den finansielle sektor er samtidig eksperternes favorit. 34 pct. spår den, som den bedste aktiesektor de kommende tolv måneder. Asien ex. Japan er ynglingsregionen hos ikke færre end 44 pct. af de adspurgte.

(www.netposten.dk - email: netposten@netposten.dk - tlf.: 33 33 99 26)..

Læs også
Top job