SAS lukker historisk rute

En epoke slutter, når SAS 25. oktober flyver for sidste gang på ruten mellem København og Kangerlussuag i Grønland. Dårlig økonomi har tvunget det skandinaviske flyselskab væk fra strækningen, der er fløjet i 53 år.

Beslutningen blev truffet allerede i april i år, da SAS gennemførte en voldsom sanering af rutenettet, hvorved ikke lønsomme ruter blev lukket. Flyselskabet var dog indstillet på at opretholde flyvningerne frem til næste forår, så andre operatører kunne få tid til at etablere sig på ruten og dække efterspørgslen blandt passagerer og på fragtsiden.

»Nu har Air Greenland besluttet at indsætte en Airbus 330-200 på ruten allerede fra 28. oktober, så der ville blive et kraftigt overskud af kapacitet, hvis begge selskaber fløj. Derfor trækker vi os til oktober,« siger Karl Erik Kjøller, der er chef for Grønlandsruten hos SAS...

Læs også
Top job