NeuroSearch etablerer nyt biofarmaceutisk selskab

NeuroSearch etablerer nyt biofarmaceutisk selskab HeadExplorer med fokus på spændingshovedpine, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse mandag.

Dannelsen af HeadExplorer udspringer af et succesrigt samarbejde mellem Dansk Hovedpinecenter på Københavns Amtssygehus i Glostrup, NeuroSearch og HeadExplorer, der ejes af en kreds af forskere. Patentrettighederne i HeadExplorer ApS samt data og patentrettigheder, der er genereret under samarbejdet, lægges ind i det nye selskab. NeuroSearch ejer 50 pct. af selskabet, mens de øvrige 50 pct. ejes af en række private aktionærer.

HeadExplorer fokuserer på forskning og udvikling inden for nye mekanismer til behandling af spændingshovedpine. Der findes i dag ingen markedsførte produkter, der er godkendt til behandling af kronisk spændingshovedpine. Ca. 10 pct. af befolkningen i den vestlige verden oplever ugentlige episoder med spændingshovedpine, og ca. 3 pct. udvikler kronisk spændingshovedpine.

(www.netposten.dk - email: netposten@netposten.dk - tlf.: 33 33 99 26)..

Læs også
Top job