Jyske Bank sænker kursmål på Københavns Lufthavne

Københavns Lufthavne offentliggør regnskabet for 2. kvartal torsdag den 22. august og forud for regnskabet fastholder Jyske Bank sin Akkumuler anbefalingen, da aktien er attraktivt prisfastsat både i forhold til en DCF-model (fair værdi 715 kr.) og i forhold til peer gruppen, hedder det mandag fra banken.

Københavns Lufthavne vil generere et betydeligt cash flow i de kommende år, da de største anlægsinvesteringer i lufthavnen allerede er gennemført. Såfremt der ikke foretages store investeringer i udenlandske lufthavne vil selskabet derfor have mulighed for at hæve udbyttebetalingen betydeligt eller tilbagekøbe egne aktier.

Jyske Bank nedjusterer dog kursmålet til 660 fra 715 kr. pr. aktie. Det nedreviderede kursmål er alene et udtryk for, at banken - som følge af de dårlige markedsforhold - ikke forventer, at de fundamentale forhold vil blive fuldt ud afspejlet i aktiekursen indenfor de kommende 12 måneder.

(www.netposten.dk - email: netposten@netposten.dk - tlf.: 33 33 99 26)..

Læs også
Top job