Bavarian Nordic henter nye 67 mio kr

Tegningen af aktier i fortegningsemissionen i Bavarian Nordic sluttede torsdag den 20. juni 2002 med betaling mandag den 24. juni 2002. Der er tegnet i alt 959.140 aktier i forbindelse med emissionen på op til 1.185.115 stk. nye aktier à nom. 10 kr. til kurs 70 pr. aktie.

Emissionen giver således Bavarian Nordic et bruttoprovenu på 67 mio. kr. De nye aktier forventes optaget til notering på Københavns Fondsbørs den 28. juni 2002.

Provenuet fra emissionen tillagt det forventede driftsoverskud på ca. 50 mio. kr. i 2002 vil være tilstrækkeligt til at finansiere den planlagte drift indtil april 2004.

(www.netposten.dk - email: netposten@netposten.dk - tlf.: 33 33 99 26)..

BRANCHENYT
Læs også