Royal Scandinavia og Sjælsø Gruppen i samarbejde

Royal Scandinavia har indgået betinget aftale med Sjælsø Gruppen om salg af det store ejendomskompleks på hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej.

Planen er, at Georg Jensens produktion og administration, porcelænsbutikken samt koncernledelsen fra Royal Scandinavia forbliver til leje i en del af ejendommen, i ny-renoverede lokaler, mens der forberedes en udflytning af porcelænsfabrikken. Sjælsø Gruppen forhandler tillige med Handelshøjskolen i København om indretning af ca. 15.000 etagemeter til undervisningsbrug og forskningsformål.

Der arbejdes for, at de eksisterende ca. 70.000 etagemeter erhverv/boliger på ejendommen fastholdes.

Der er fra Sjælsø Gruppens side lagt vægt på den attraktive beliggenhed med udsigt til Frederiksberg Have og den tætte kontakt til den nye metro-station. Det samlede projekt forventes at løbe over 4-5 år og vil have en samlet værdi på ca. 1,5 mia. kr.

Med aftalen har Royal Scandinavia løst opgaven med realisering af værdierne i de bygningsdele og arealer, der ikke længere er tidssvarende eller er nødvendige for den fremtidige aktivitet.

For Sjælsø Gruppen vil de store opgaver med projektudvikling på arealerne være medvirkende til at sikre aktivitetsniveau og vækst i de kommende år.

(www.netposten.dk - email: netposten@netposten.dk - tlf.: 33 33 99 26)..

BRANCHENYT
Læs også