USA: Forbrugertillid, juni: 106,4 mod 110,3 i maj, Marginalt højere end ventet

Conference Boards forbrugertillids-indikator fra USA faldt i juni til 106,4 fra 110,3 i maj, hvilket var det største fald siden oktober 2001, hvor faldet skete i kølvandet på 11. september.

Alligevel antog indikatoren en værdi, der var marginalt over, hvad markedet havde ventet.

Tallet understreger dog, at den amerikanske forbundsbank Federal Reserve onsdag aften vil holde sine renter uændrede. Den amerikanske forbrugertillid er nemlig en meget vigtig indikator for økonomien, da privatforbruget står for ca. totredjedele af BNP.

(www.netposten.dk - email: netposten@netposten.dk - tlf.: 33 33 99 26)..

BRANCHENYT
Læs også