Amagerbanken nedjusterer forventninger til 2002

Amagerbanken har igen nedjusteret forventningerne til 2002. Nu regnes der med et overskud på 15-35 mio. kr.

Amagerbanken har for anden gang nedjusteret sine forventninger til 2002 og venter nu en basisindtjening efter tab og hensættelser på 15-35 mio. kr., mens der efter den første nedjustering i april var ventet et overskud på 80-110 mio. kr. Nedjusteringen skyldes, at banken i første halvår har haft et utilfredsstillende underskud i basisindtjeningen på ca. 60 mio. kr. som følge af tab og hensættelser på debitorer, oplyste banken mandag morgen.

Det er især den forværrede situation i det kriseramte IT-ventureselskab 2M Invest, som fredag fyrede sine 13 medarbejdere som følge af manglende likviditet til betaling af juni-lønninger, der får banken til at øge sine hensættelser på selskabet og dets porteføljeselskaber...

BRANCHENYT
Læs også