SAS-chef skaber uro i egne rækker

Viby/Beijing Koncernchef Jørgen Lindegaards budskab om, at SAS skal spare og effektivisere for yderligere to mia. svenske kr., hvis flyselskabet skal vokse igen, har skabt frustration og forvirring blandt medarbejderne. Samtidig er der skabt uklarhed om, hvor meget SAS egentlig skal spare i de kommende år, da organisationen hidtil kun er blevet præsenteret for planer, der skal forbedre lønsomheden med 10 mia. kr. - og ikke 12 mia. kr., som Jørgen Lindegaard oplyste på et pressemøde i Beijing i Kina torsdag.

»Vi når knap nok at blive færdig med den ene besparelse, før nye krav dukker op. Den endeløse række af sparekrav medfører en opgivende holdning hos personalet,« siger Leif Christoffersen, der er formand for lederne i SAS i Danmark. Han understreger, at han er enig i, at situationen for SAS er alvorlig, og at det er nødvendigt at tilpasse omkostningerne...

BRANCHENYT
Læs også