Thrane & Thrane holder skansen

Børsnoterede Thrane & Thrane bliver takket være to store ordrer fri for at nedjustere sine forventninger til koncernens igangværende regnskabsår 2001/2002, der slutter ved udgangen af april.

Det netop offentliggjorte regnskab for tredje kvartal viser en omsætning på 128,1 mio. kr. svarende til et fald i omsætningen på 7,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Samtidig er overskuddet på driften i samme periode faldet med næsten to tredjedele til 18,6 mio. kr.

Men Thrane & Thrane indgik for et par uger siden en aftale med satellitoperatøren Inmarsat til en værdi af 125 mio. kr. om udvikling og salg af satellittelefoner til Inmarsats kommende såkaldte BGAN system. Og for blot to dage siden offentliggjorde virksomheden en kontrakt om udvikling og produktion af udstyr til højhastighedstelekommunikation, der skal sammenbygges med satellitkommunikationsudstyr fremstillet af amerikanske Honeywell. En kontrakt som ifølge Thrane & Thrane har en værdi på mindst 18 mio. kr. De to ordrer vil i indeværende kvartal løfte indtjeningen og omsætningen i virksomheden tilstrækkeligt til, at Thrane & Thrane indfrier sine egne forventninger om at forlade sit igangværende regnskabsår med en omsætning et sted mellem 520 og 530 mio. kr. og et driftsoverskud i størrelsesordenen 25 til 30 mio. kr...

BRANCHENYT
Læs også