Vestas får ordre i Australien

Vindmølleproducenten Vestas har via datterselskabet Australian Wind Technology fået ordre på levering af vindmøller til en samlet værdi af ca. 680 mio. kr. Kunden er den australske elproducent Hydro Tasmania.

Møllerne skal leveres i 2003 og 2004. De første møller skal leveres i 2003 til opstilling på Tasmaniens nord-vestkyst, oplyser Vestas. Møllerne skal samles lokalt, og komponenter til vindmøllerne vil så vidt muligt blive indkøbt i Tasmanien.

- Det glæder os, at Hydro Tasmania har valgt Vestas som leverandør. Hydro Tasmania er én af Australiens mest engagerede virksomheder inden for udvikling af vedvarende energikilder, og vi ser frem til at assistere selskabet i udnyttelsen af de gode vindressourcer i Australien, siger Johannes Poulsen, adm. direktør for Vestas Wind Systems A/S...

BRANCHENYT
Læs også