Markant vækst i eksporten til USA

Trods den økonomiske afmatning steg dansk eksport til USA i 2001 med 25 pct. Dermed tegner USA sig for den største fremgang på et enkelt marked for danske eksport sidste år. Det viser en opgørelse, som Danmarks Eksportråd har foretaget.

Den kraftige stigning er trukket af varer, der ikke er følsomme over for konjunkturudviklingen, som eksempelvis svinekød, vindmøller og medicin.

- Statstilskud til opsætning af vindmøller har spillet en afgørende rolle, ligesom Danmark har taget markedsandele på svinekødsområdet, fordi Holland har været ramt af mund- og klovsyge. Desuden har medicinalindustrien haft held til at satse på det amerikanske marked, siger chefkonsulent i Dansk Industri Klaus Rasmussen til Ritzau...

BRANCHENYT
Læs også