Årets gaveidé: Solbriller med MP3 og hovedtelefoner

Omkring 2.800 kr. skal man slippe for at få tidens mest hippe gadget i USA.

Hvorfor han ingen fundet på det før: Et par solbriller med indbygget MP3-afspiller og hovedtelefoner. Men det koster immervæk omkring 2.800 kr. plus fragt at blive moderigtigt udstyret for en 256 megabyte udgave.

Superbrillen, Oakley Thump, har afspillerdelen monteret i brillestængerne, og de små ørebøffer er justerbare, så et bredt udsnit af ører skulle kunne få en god modtagelse, skriver AP.

Den eneste lille anke kunne være fleksibiliteten ved den kombinerede brille/musikafspiller - hvor mange har for eksempel solbriller på i fitnesscenteret? Og det kan ikke anbefales at forsøge at jogge med Oakley Thump.

poul.tvilum@jp.dk..

BRANCHENYT
Læs også