Logitech vil producere fjernbetjeninger

Verdens største producent af bl.a. computermus, schweiziske Logitech, har købt den privatejede canadiske virksomhed Intrigue Technologies, der fremstiller avancerede fjernbetjeninger. Købsprisen er 29 mio. US dollars (ca. 181 mio. kr.).

Intrigue Technologies har udviklet sin egen brugervenlige løsning på det problem, mange husstande har: For mange og for indviklede fjernbetjeninger til hjemmets forskellige apparater.

Fjernbetjenings-markedet er nyt for Logitech, men selskabet har en strategi om at udvide det udvalg af produkter, forbrugerne kan anvende i deres digitale dagligstuer. I forvejen har Logitech bevæget sig væk fra PC'en og ind i dagligstuerne med bl.a. surround-højttalersystemer og kontrolenheder til spillemaskiner som Xbox og PlayStation 2...

Læs også