Nordjyder satser på IT

Satsningen på it i Nordjylland har givet pote. Dugfriske tal fra Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet viser, at Nordjyllands Amt ligger på en femteplads både når det gælder beskæftigelse og lønsum på it-området, skriver Nordjyske Stiftstidende.

- Uanset den seneste debat om Det Digitale Nordjylland tyder de tørre tal på, at Nordjyllands satsning på it-udviklingen absolut har haft en positiv effekt, siger videnskabsminister Helge Sander (V).

Nordjyllands Amt ligger langt foran de øvrige jyske amter - bortset fra Århus Amt - og overhales ellers kun af Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter...

Læs også