Første forlig indgået i musikindustriens massesøgsmål

Det første forlig i den amerikanske musikindustris massesøgsmål mod 261 amerikanske privatpersoner er indgået.

Forældrene til en blot 12-årig pige har ifølge Financial Times indvilget i at betale 2000 dollars, svarende til godt 13.000 kroner, fordi datteren, Brianna Lahara, havde flere end 1000 ulovlige musiknumre liggende på sin computer, som andre kunne downloade via musikdelingstjenesten Kazaa.

Musikindustrien er blevet stærkt kritiseret for sine hårdhændede metoder for at komme internetpirateriet til livs. Kopieringen anses som den væsentligste årsag til, at branchen har oplevet markant omsætningsnedgang, og de nye søgsmål mod enkeltpersoner er kommet, efter at en domstol har afgjort, at tjenester i stil med Kazaa ikke kan gøres ansvarlige for deres brugeres adfærd...

Læs også