E-Dankort til netbrug

Pengeinstitutterne lancerer nu et såkaldt eDankort til brug ved betaling, når der handles på internet. Den nye betalingsmåde sker via køberens netbank, og eDankortet retter sig dermed mod de godt to millioner danskere, der i dag har en netbank.

I praksis vil selve nethandelen foregå som i dag, hvor forbrugeren går ind på netforretningens hjemmeside. Når varen skal betales, klikkes på et eDankort-logo på forretningens hjemmeside. Dermed forbindes kunden med netbanken, hvor betalingen gennemføres.

Det forventes i pengeinstitutterne, at eDankortet vil blive oplevet som nemt og trygt, fordi man går via den kendte netbank. Dermed er man som kunde også beskyttet af det sikkerhedsniveau, der er i netbanken. Forbrugeren slipper for at fiske sit dankort op af tegnebogen og indtaste kortnummer med mere på netforretningens hjemmeside...

Læs også