Mærsk lukker sit ventureselskab

Mærsk Data lukker nu sit ventureselskab Mærsk Data Venture IT.

I forbindelse med lukningen sløjfer moderselskabet Venture IT's gæld på 30 mio. kr. Tilbage i koncernen ligger ejerandele i et par håndfulde alt andet end guldrandede forretninger i en række IT- og dot.com kreationer spændende fra internettøjbutikken Haburi.com til det århusianske krypteringsfirma Crypthomatic, der i sidste uge fyrede 12 ansatte på grund af et uventet stort underskud.

Restrukturering

»Det er del af vores restrukturering, hvor vi fjerner nogle af vore mellemselskaber. Så de her investeringer kommer bare til at hænge oppe under Mærsk Data. Vi kan jo se, at der er blevet lidt længere mellem snapsene. Denne her del af forretningen har hos os ligget i dvale igennem det seneste halve år,« siger adm. direktør Steen H. Knudsen fra Mærsk Data.

..

Læs også