Omfattende piratkopiering på kollegium

16.000 ulovligt kopierede musiknumre, som beboerne havde adgang til, har nu kostet Rigshospitalets Kollegium 300.000 kroner i erstatning til rettighedsindehaverne.

Kollegiets små værelser er forbundet med netkabler, så de studerende har adgang til internettet og e-mails. Men da Antipiratgruppen, der repræsenterer musik-, computerspil- og filmbranchen med hjælp fra fogeden så nærmere på det interne netværk viste det sig, at kollegianerne havde adgang til en såkaldt "jukeboks", hvor der var gemt et stort antal piratkopierede musiknumre.

Kollegierådet og netudvalget har reageret ved at tage afstand til piratkopieringen og ved at indrette netværket, så udbredelsen af piratkopier fremover hindres. Samtidig har kollegiet indgået et forlig med rettighedsindehaverne, så det slipper med at betale en erstatning på 300.000 kroner. Det oprindelige erstatningskrav var væsentligt højere, men ifølge Antipiratgruppen blev der taget hensyn til de studerendes økonomi, da forliget blev indgået...

BRANCHENYT
Læs også