Sofistikerede bøllebank

Kampspillet Virtua Fighter-serien har altid stået for strategisk gameplay og dybde i en genre, hvor de fleste spil kører efter devisen "tryk på så mange knapper som muligt og slå modstanderen til bankekød".

Virtua Fighter 4 Evolution (VF4E) er da heller ingen undtagelse. Som titlen antyder er der ikke tale om en decideret femmer i serien, men derimod en videreudvikling af konceptet fra Virtua Fighter 4.

VF4E har et broget persongalleri, bestående af karakterer fra de foregående spil samt to nye kæmpere. Hver især har de deres helt personlige kampstil lige fra kontrolleret karate til tæskere, der blot skal have fat i en arm for at slå knuder på den, og det er ikke kun for syns skyld. Vil man helt til tops som virtuel kæmper, må man lære at mestre karakterernes kampevner, og det er ikke nok blot tankeløst at hamre løs på controlleren. Timing og blokeringer af modstanderens slag er også et vigtigt element i kampene. Det er netop det, der har fået Virtua Fighter serien til at træde frem i mængden af kampspil på markedet...

Læs også