Billige huslån til biler og både

Danskernes gæld til realkreditinstitutterne steg sidste år med 131 mia. kr. En stor del af de penge blev brugt til andet end mursten. Men til hvad? Det vil Realkreditrådet nu skabe klarhed over med en stor landsomfattende undersøgelse.

Billige realkreditlån er for alvor blevet en trussel mod traditionelle banklån.

Hvor obligationslånene ind til for 10 år siden stort set kun blev brugt til at købe mursten for i form af boliger, bruges de nu i stigende grad til at finansiere alt lige fra bryllupper, møbler, biler, rejser og forældreorlov. Og lanceringen af de endnu billigere pauselån ventes de kommende år yderligere at sætte skub i den udvikling. Det er baggrunden for, at Realkreditrådet har igangsat en storstilet undersøgelse blandt mange tusinde boligejere om, hvad de bruger lånene til...

BRANCHENYT
Læs også